Praktiske oplysninger

Ankomst og afhentning

Når børnene bliver afleveret er det vigtigt med kontakt med en voksen, så vi ved barnet er kommet.

Nogle børn vil gerne vinke alene, nogle vil vinke med en voksen. Jo mindre barnet er, jo mere har det oftest brug for en voksen når det siger farvel. Det er vigtigt at få sagt farvel på en god måde, da dette er grobund for en god dag for både barn og forældre. Det er også vigtigt med små informationer der har betydning for barnets dag, har det sovet dårligt, eller andre ting der kan påvirke dagen for barnet. Denne lille dialog mellem forældre og personale er vigtig her.

Når I henter barnet er det også vigtigt at have kontakt med en voksen. Få sagt farvel og eventuelt at høre lidt om barnets dag. Måske en lille glad historie eller andre informationer der er vigtige for en fortsat god dag.

Er der andre end jer forældre der henter barnet, er det en vigtig information.

Solcreme

Vi forventer at børnene på solskinsdage, er smurt ind i solcreme når de afleveres om morgenen.

I Vuggestuerne smøres børnene med Solcreme igen efter middagssøvnen, samt efter behov.

I Børnehaverne smøres børnene med solcreme til middag og efter behov.

Ophold i solen

I indretningen af legepladserne er der taget højde for at børnene kan søge skygge under træer eller solsejl.

I sommer perioden vurderer personalet om der på grund af sol og varme, skal være mulighed for at lege inde mellem kl.12 og kl. 15.

Solhat

Vi anbefaler, at især de yngste børn medbringer en solhat.

Legetøj

Børnene må gerne medbringe eget legetøj, men det er på betingelse af, at de selv passer på det, og at de andre børn også gerne må lege med det.

Går tingene i stykker er det på eget ansvar.

Sygdom og fravær

Hvis jeres barn er syg eller holder fri, er det vigtigt I giver  besked. Dette kan I gøre med en SMS eller en tlf. opringning.

Vi følger Sundhedsstyrelsens vejledning omkring modtagelse af syge børn.

Lægeordineret medicin vil personalet som hovedregel ikke give jeres barn, men der vil være undtagelser, hvis jeres barn har en kronisk sygdom. Dette vil være efter aftale med behandlende læge.