Vuggestuen

I vuggestuen arbejdes der ud fra læreplanstemaerne og vores aftalemål.

Kl. 9.00 spiser vi formiddagsmad og har samling, og herefter laver vi forskellige aktiviteter/forløb i mindre grupper, er på legepladsen eller tager på turer ud af huset. Vi prioriterer at komme ud hver formiddag, i al slags vejr.

Kl. ca. 11 spiser vi frokost på stuerne, eller ude på legepladsen, hvis vejret er godt. Når vi har spist, skal de små i vuggestuen på badeværelset. Derefter skal de fleste have en middagslur. Vi tager meget hensyn til det enkelte barns sove- og spiserytme, så det kan i vuggestuen være forskelligt fra barn til barn. Når de fleste sover, er der tid til lidt hygge med dem, der er vågne. De ældste, der ikke sover, kan være med børnehavebørnene på legepladsen.

kl. 14.00 spiser vi eftermiddagsmad på stuerne, eller ude på legepladsen når vejret er godt.

Man kan læse på Tabulex-skærmen ved vuggestueindgangen, hvad vi har lavet på de forskellige stuer. ligesom det er her I finder vores ugeplaner og anden information.