Om Børnehaven Skovtrolden

Vores pædagogiske grundlag er naturen og udeliv og vi tager med bus ud i naturen ca. 3 gange om ugen i perioden uge 33 og frem til 1. marts.

I perioden 1. marts og frem til og med uge 32 arbejder vi med at integrere nye børn i afdelingen, og vi deltager også i et overgangsarbejde med skolerne. I denne periode tager vi ud i naturen, så ofte som vi kan.

I 2008 gjorde vi os fortjent til at modtage det grønne flag, hvilket betyder at vi har to personer på kursus hvert år og at ét af vore projekter beskrives og dokumenteres efter Grønne spirer´s forskrifter.

I 2014 kom borgmesteren og overrakte det grønne flag og i stedet for at holde tale, fik han børnene til at vise sig rundt på legepladsen.